Volvo Amazon

4

Mit projekt startede på en vis måde i 1985. Dengang købte jeg en Amazon herregårdsvogn, for at prøve kræfter med at lave pladearbejde på en bil. Min eneste baggrund var et kursus i elektrodesvejsning på specialarbejderskolen, en kort ansættelse på en metalvirksomhed bl.a. med CO2-svejsning (i det dengang næsten obligatoriske uddannelses-sabbatår), plus almindelig sund fornuft.

Bilen købte jeg nysynet, men ufatteligt grim for 10.000 kr. Intet, som ikke var absolut nødvendigt, var monteret, og den havde store brune pletter af grunder hen ad siden, som man her og der kunne ane engang havde været hvid. Resten lå i bagagerummet, da jeg kørte den hjem til Århus fra Sønderborg.

Da jeg kom hjem den aften, sagde jeg, at det var den skønneste bil, jeg nogensinde havde kørt i. Og den følelse har holdt sig i nu foreløbig 23 år. Så der må være et eller andet ved en Amazon...

I den følgende periode havde jeg aftenarbejde i Randers, og skulle således sørge for at bilen var samlet og køreklar, så jeg kunne møde til tiden. Men i dagtimerne blev stort set alle de reparationer, der i forvejen var lavet (den var jo nysynet) gjort om, for de var altså ikke ret pæne.

I dag ville jeg nok ikke være stolt at resultatet af anstrengelserne, men et stykke tid senere blev den dog sendt til maler, og blev da også ganske pæn, syntes jeg.

Fremfor alt; fornøjelsen ved at køre i den varede ved. Et par år derefter blev Amazonen gennem en toårsperiode bindeleddet mellem bopælen i Århus og det faste arbejde i Ålborg, og jeg var aldrig træt af den. Jeg var ansat i Ålborg yderligere et år, men Amazonen var lidt dyr i brændstof, så jeg restaurerede en Mercedes /8 220D til at køre de mange kilometer i.

Da jeg så, i 1990, var så heldig at få en tilsvarende stilling her i byen, blev Mercedes’en solgt, mens vi beholdt Amazonen.

I de følgende år fik Amazonen rollen som “konebil”, idet jeg kom til at købe en Volvo 145, 1971 for et par tusind kroner. Den blev også sat istand, og blev faktisk endog rigtig pæn (jeg fik oven i købet ros for den, da jeg for nyligt, syv år efter restaurerinegen, var til periodisk syn med den)

I 91 fik Amazonen nye skærmkanter plus en ny omgang maling.

Jeg kom vist desværre til at vælge en lidt for billig maler, for det faldt ikke heldigt ud. Da der også begyndte komme andre drillerier, besluttede vi i 1995 at sælge den.

Måske havde vi rent faktisk gjort det, hvis altså køberne havde syntes lige så godt om den som vi selv, men det gjorde de (heldigvis) ikke. Så vi beholdt den. Ganske vist lidt amputeret, for den blev afmeldt og stillet til opbevaring i en god tør lade hos en bekendt.

Vi havde jo vænnet os til at have to biler, og jeg syntes vi skulle have en nyere, så jeg købte en Volvo 245 fra 75, som trængte til nogle nye paneler, skærmkanter, bundplader osv. (nu var 145’eren blevet konebil). 245’eren solgte jeg igen ret hurtigt, da den ikke rigtigt tiltalte mig, og jeg købte i stedet en Volvo 245 GLT fra 83, og hvis ikke jeg havde prøvet at lave pladearbejde før, så prøvede jeg det ihvertfald nu. F.eks. måtte jeg skifte de forreste 20 cm af hovedvangerne sammen med tværvangen under køleren, halvdelen af den ene dørstolpe, samt større partier rundt on baglygterne plus alt det sædvanlige (skærmkanter, bundplader). Den blev faktisk pæn (sølvmetallic).

Nu syntes jeg, at jeg havde samlet erfaringer nok til at lave en gennemrestaurering af Amazonen, og jeg begyndte at holde øje med annocerne i Den Blå Avis for at finde reservedele. Det varede ikke længe før jeg havde købt en hel bil, som den tidligere ejer var begyndt at restaurere, men så af forskellige grunde havde opgivet midtvejs.

Den bil viste sig at være intet mindre end en guldgrube; næsten komplet fejlfrit indtræk, nye bærearme bag, nye bærekugler god køler og masser af andet godt, f.eks. god front og rigtige forskærme, som kun skulle repareres lidt over lygterne. Den startede iøvrigt også straks den havde fået frisk benzin suget op i karburatoren, selvom den havde stået stille i næsten 10 år.

Nå, men der blev lagt planer. Meningen var jo at jeg ville restaurere vores egen gamle Amazon, så det skulle vel gøres på et eller andet tidspunkt: karrosseriet fra donorbilen skulle skæres i stumper og stykker og sendes ud i den store hakkemaskine.

Jeg valgte nu at starte med at reparere døre, bagklapper, front, forskærme og de mindre, påskruede pladestykker. Så kunne jeg jo altid lige se tiden an mht. karrossen.

Jeg kunne ikke nænne at gøre det, så projektet er nu ændret: nu restaurerer jeg donorbilen, og så ender det sgu nok med, at jeg også ordner den gamle engang.

“Den Orange”

Donorbilen hedder “Den Orange”, for den er på et tidspunkt blevet omlakeret til denne ikke så klædelige farve. Den er fra 1967 som den anden, men alligevel lidt nyere, for den har den nye delte ratstamme. Den har et godt karrosseri, men det kræver mange overvejelser at restaurere den, da der er lavet en del reparationer på den. De fleste af dem er i og for sig gode nok, men rent æstetisk lever de ikke helt op til den standard jeg selv ville sætte. Men nu går jeg i gang med nogle af de steder som ihvertfald skal laves. Jeg starter med de bageste hjulkasser og stykket bag dem, så foreløbig er der nok at tage fat på.

27/12/99

Et par dele i dette område kunne ikke købes færdige, så dem måtte jeg selv fremstille. Det drejer sig om kofangerfæster og ophæng til udstødningen ved bageste lydpotte. Jeg har forsøgt efter bedste evne, at få dem til at ligne de oprindelige, og jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet. Nu er der så bare at håbe at de passer, men det tror jeg nu nok de gør.

Artiklen nedenfor skrev jeg med henblik på at få den bragt i Amazonklubbens blad, Amazonen. Det skete imidlertid ikke. Om den ville have passeret nåleøjet og var blevet trykt, ved jeg ikke, for jeg fik den aldrig skrevet helt færdig og af den grund heller ikke sendt afsted.

Restaurering af Volvo Amazon herregårdsvogn 1967

Inde i sidestolpen ved siden af nederste bagklap mødes flere plader. Her var der rust.

Jeg fjernede en af de gamle reparationer og fik på den måde mulighed for at skære det dårlige væk, bl.a. ved hjælp af en lille Proxxon-maskine med skæreskive på, og skifte den lodrette langsgående plade fra bagest til den originale samling ca 20-25 cm fremme i ét stykke.

Lidt højere oppe, præcist bag hjørnet af bagagerummet er der en lille tæring. Her må jeg vistnok gå lidt på kompromis og nøjes med at svejse et stykke plade på, men lad os nu se.

Det er efterhånden gået op for mig, at det jeg er igang med er en fuldstændig udskiftning at det nederste hjørne af bagenden. Når jeg er færdig vil hjørnet være nyt fra inderst til yderst. Jeg tør ikke skære for meget væk ad gangen, så det er nok derfor jeg indimellem har lusket lidt rundt om den varme grød.

Nå, det gik nu ikke så galt. Jeg kunne komme til den fra indersiden.

Siden blev den tværgående vange foran bagpanelet repareret.....

......og et nyt stykke bagpanel......

......et reparationsstykke til indvendigt i "karmen" og det udvendige stykke mellem bagklappen og samlingen under baglygten blev fremstillet og svejset i, så nu er der lukket på denne side, men der er stadig et stykke vej igen......

Også en reparation i reservehjulskassen og kofangerfæstet samt ophænget til lydpotten svejsede jeg i.
Højre side af bunden skulle også lige repareres. Dertil købte jeg hos Ulrik i Voldby et brugt reservehjulsdæksel. Et reparationsstykke med den rette profil blev fremstillet heraf og svejset i.

...... Et nyt stykke plade blev så bukket til en fals hvori sidebeklædningen skal sidde og svejset i.....

Jeg har nu skåret det gamle skørt væk og heldigvis har jeg et originalt reparationsstykke at sætte i istedet. Jeg må have været heldig med at lave det som det skal sidde fast på for det passer s’gu.

---------------------------------------------

Tre år senere

Ja, jeg har ikke været så flink til at skrive og fotografere i mellemtiden, men det ville nok også have været for omsiggribende. Men det betyder nu ikke, at der ikke er sket noget (arbejdet blev dog sat i stå en lang periode, fordi jeg fik en diskusprolaps i nakken og var sygemeldt i trekvart år. I denne tid ordnede jeg nogle af de mindre ting, som at renovere bremserne og koblingshydraulikken samt en hel del rengøring af vinyl og lignende).

Men efter en tid kunne jeg så gå videre med det projekt, der efterhånden havde antaget karakter af en regulær redningsaktion.

Jeg startede som sagt i bagenden, og derfra arbejdede jeg mig fremefter. Og det var ikke så lidt der dukkede op undervejs. Et stykke af vangen ved det ene bærearmsfæste samt selve fæstet (hjemmelavet) blev udskiftet. Alle bundplader ligeså. Desuden fik rudeåbningerne, bageste sideruder og forrude svejset nye bundstykker i, så der skulle være en chance for at holde vandet ude.

Dørstolper, pladen foran dem, det forreste af bunden, forskærmsfæster, traverser og vanger hørte til de mindre ting.

For der var en ting, som jeg havde fortrængt så længe det var muligt: der var rust i vangen ved det forreste befæstigelsespunkt for forbroen.

Jeg vidste faktisk ikke hvordan jeg skulle tackle det før jeg snakkede med Flemming Lund fra Slyngborg. Han foreslog mig at skifte forvangerne fra midt i det omvendte U lige over forbroen. Jeg må indrømme at jeg lige måtte synke en ekstra gang. Det lød lidt stort. Og var det lovligt? 20 cm fra befæstigelsepunkter står der, at der skal være. Hvis hvis man må bøje tommestokken så den følger vangen er det ok, men hvis det skal være i fugleflugtslinie, er der nok et problem.

Under alle omstændigheder var det jo lidt sent at give op. Så jeg satsede på den bøjede tommestok, og iøvrigt på at lave en nydelig usynlig svejsning. Købte vangestykkerne af Flemming og gik i gang med at måle op og skære af og svejse i. Jeg tror ikke jeg nogensinde i mit liv har været så grundig med at måle. Men det var umagen værd for resultatet blev rigtig godt.

Så var der kun småting tilbage såsom vangen under køleren og pladestykkerne ved siden af den inden den kunne blive sendt til maleren. Jeg valgte “Toplak” i Odder fordi jeg vidste, at de også maler andre gamle biler, bl.a. Jaguar for firma på de kanter. John, som maleren hedder, lovede at tage sig pænt af den, hvilket han også gjorde. At det så tog lidt tid, tæller alligevel ikke så meget i det store regnskab. Så blev der også tid til at skifte lejer i gearkasse og overgear, kigge til motorlejerne og skifte knastaksel samt at få renoveret topstykket. Og at male motoren.

Opmonteringen har været ren fornøjelse. Da den kom tilbage fra maleren, var den en tom skal med hjul. Alt var pillet af. Men da stort set alle dele allerede var rene og fine og malede hvor det var nødvendigt, var det faktisk ret hurtigt klaret.

2008

Her på falderebet - før artiklen går i trykken - vil jeg lige berøre mit eksperiment med reparation af forskærmene. Forskærme kan købes, men er temmeligt pebrede. Og de ruster som oftest kun et sted, nemlig over forlygterne. Jeg ville ikke svejse og bygge bygge op med spartelmasse. Man ser tit, at et større område med et lag spartelmasse løfter sig, fordi rusten arbejder inde under det. Og da formen er meget kritisk på det sted (det er lige der man har lyst til at lade hånden følge de runde former), valgte jeg en metode, jeg ikke har prøvet før.
I stedet for at kant-til-kantsvejse, svejsede jeg et stykke plade indvendigt op mod det dårlige sted, inden jeg fjernede noget. Først nu, skar jeg det dårlige væk. Så fuldsvejsede jeg langs kanten på oversiden. Den allerforreste lodrette kant, havde jeg ladet stå, så det jeg nu skulle gøre var, at fylde fordybningen op og tildanne den, så den flugtede med skærmen og landede pænt på den lodrette kant. Jeg nævnte, at jeg ikke ville bruge padding, så i stedet sandblæste jeg stedet og brugte tin som filler. Det har vist sig at være en god disposition, da den stadig, fem år efter, står fuldstændig som da den kom fra maleren. Jeg viser et par billeder

Poul Erik Jørgensen, årene 1999/2000 - 2003 - 2008
 

www.poulerikjoergensen.dk

Indholdet af denne artikel findes også i klubbladet Amazonen nr. 59 - dec 2008